Narcissisme og empati



Empati er et af de tunge emner i forbindelse med narcissisme. Det er det der hos narcissisten er fravær af, og hos den pårørende er meget af - ofte for meget. Narcissister trækker gerne empatiske mennesker til sig, det helt modsatte af dem selv, simpelthen fordi det er dem de kan få mest narcissistisk forsyning fra, dem de kan drive længst før der bliver sat en grænse, og dem hvis grænser de kan bryde igen og igen.


Lad os slå fast med det samme, narcissister har ingen empati! Det er blandt andet det der gør, at de kendetegnes som narcissister. Men nogle af dem vil meget gerne fremstå empatiske, så andre mennesker synes de er fantastiske og sender beundring, bekræftelse og ros i deres retning.

 

Og de kan virkelig fremstå utrolig empatiske. De kan gøre mange empatiske ting, og de kan endda selv gå rundt og sige at de er i en sådan grad at andre blindt tror på dem. De kan være så overbevisende at de selv tror på det.

Det empatiske skuespil


Når en narcissist gør gode gerninger og redder verden, sker det ikke i stilhed. Det er ofte foran et publikum fordi de vil opnå noget. Det kan ligne at de er venlige, storsindede, kærlige og omsorgsfulde når de hjælper den ældre mand over vejen. Men det sker med store armbevægelser, stort smil og bemærkninger til dem der passeres, som kvitterer med et beundrende kærligt smil over at det dér er da virkelig en god gerning.

 

Når de redder fuglen der har viklet sig ind i en plasticsnor, lægges det på sociale medier, og når de tilbyder at tage skraldet ud, sker det højt så alle kan høre det. Måske tager de take-out mad med til hele forsamlingen, uden at kræve penge. Der er mange måder at gøre det på, og umiddelbart virker det hele venligt og sødt, og fremstår som værende gode betænksomme gerninger.

Empati er en konstant

Empati


Du skal vide at empati er en konstant! Der er ikke en on/off knap. Hvis den selvsamme person der hjælper den lille fugl er fordømmende, nedsættende, ydmygende og arrogant overfor sine kære, så er der ikke tale om et empatisk menneske.

 

Skuespillet, falsk empati om man vil, er en måde for narcissisten at få andre mennesker til at tro at de er gode mennesker. Det får dem til at virke tillidsvækkende, og får folk til at se op til dem, så der kan høstes beundring, ros og, bekræftelse og sikre der bliver talt godt om dem; lige hvad de har brug for, for at trives.


Det er naturligt at vi bliver begejstrede når vi ser andre gøre gode ting. Men i det her tilfælde er det en manipulation, for der sker ikke så mange gode ting når tæppet trækkes ned og der ikke længere er publikum på.



Pårørende til en narcissist ender med at vende tingene ind mod sig selv og tænke, at det måske i virkeligheden er dem der er noget galt med. For narcissisten render jo rundt derude i verden og gør så mange gode ting, og hjælper alle mulige. Som partner kan man sidde og føle sig helt egoistisk for at beklage sig over deres manglende deltagelse derhjemme.


Men nej. Det er ikke dig der er egoistisk! Men det er meningen du skal føle sådan. Det er meningen du skal føle skyld, for på den måde har de kontrol over dig. Det er faktisk ikke særlig empatisk at redde hele verden, hvis de har en familie derhjemme som elsker dem og mangler dem. Det empatiske ville være at sikre at de nærmeste har det godt først. Problemer her er, der er ikke publikum på derhjemme, og det skal narcissisten bruge for at føle en værdi, for at blive bekræftet, beundret og set op til. Det er ikke nok, at du gør det.


Empati er at være til stede og i stand til følelsesmæssigt at forstå og handle derefter. Der er ikke meget følelsesmæssig forståelse i at efterlade sin partner forvirret og bange derhjemme, og så gå ud og bruge al sin energi på at sole sig i folks beundring ude i verden. Der er heller ikke meget følelsesmæssig forståelse i at ydmyge og nedgøre sine børn, uanset om man har reddet en fugl tidligere på dagen eller ej.


Empati er dybt, vedvarende og ikke mindst stille. Men i den narcissistiske hjerne ser det helt anderledes ud end hos andre. Deres selvbedrag er så stort, at de virkelig tror på at de er empatiske hvis de redder den fugl. De glemmer alt om de grædende børn derhjemme, den ulykkelige kollega der igen blev trådt på, eller den strøm af ødelagte partnere de efterlader sig.


"Jeg blev så misundelig

på alle de "andre" derude i verden,

som fik alt det gode ved ham.

Herhjemme var han bare

en trist træt depressiv karklud".

Det betyder ganske enkelt ikke noget for dem, hvad de gør ved andre. Det vigtigste er at de får det de har brug for, hvilket deres skuespil er med til at give dem. Men hvad end de gør, om de bærer skraldespanden ud, følger damen over gaden, giver gaver eller donerer penge og tøj til de fattige, så er det ikke empati. Det er alt sammen for at blive set, skabe en illusion, og et netværk der kan forsyne narcissisten med det de har brug for.



Empati eller ej...


Nogen kan måske spørge, om ikke det er ligegyldigt om de er empatiske eller ej. Det er jo i sig selv en god gerning de gør, selvom det er et skuespil de spiller. Og ja, det kan man faktisk godt sige. Man skal bare huske på, at al den beundring, bekræftelse og ros styrker og vedligeholder dem. Så når de fjerner sig fra rampelyset, vender de stærke hjem til den nærmeste familie, udøver psykisk vold, nogle gange fysisk, nedgør, ydmyger, nedbryder og ødelægger, og efterlader de nærmeste i et forvirrende spind af løgne og bedrag.


"Han var deres helt,

men han var mig og

min families mareridt,

samtidig".


Og det er forvirrende! For hvordan kan man se på et menneske være så venlig og imødekommende og hjælpsom derude, for så at komme hjem og vise et helt andet ansigt, der på ondskabsfuld vis træder på, og holder dem nede, der er tættest på?

 

Man tror man kigger på et empatisk menneske, når man kigger på en narcissist der hjælper en hjemløs med en sovepose til vinteren. Det vil mange gerne støtte op om. Men for en narcissist, er det et show som har til formål at manipulere folk til at støtte op om det. Jo flere støtter en narcissist har, jo større skade gør de når de dræner deres nærmeste for energi og liv og holder dem fast i et psykisk spil. 


Der kunne skrives en masse om, hvordan narcissistens manglende empati, spiller sig ud. Og mon ikke der kommer en tilføjelse til det i denne artikel, på et tidspunkt.  Men for nu, holder vi her, og vil lige minde om: Husk at der findes mennesker der gør en masse gode ting uden at være narcissister. Også mennesker der ynder at lægge det på sociale medier. Det bliver ikke en mindre god gerning af at blive reklameret for.


Det man skal huske på er, empati er konstant. Den har ikke en tænd/sluk knap. Se på, hvordan de behandler deres nærmeste; har de gnist i øjet og lyst på livet eller er hele deres opmærksomhed drejet ind på narcissisten. Hold øje med, hvordan de behandler tjeneren på restauranten når i er på en date. Lyt til hvordan de taler om andre, især deres tidligere partnere og venner. Se det for hvad det er, og genkend om der er tale om empati eller et show for publikum. Og pas så på, når de redder verden, at du ikke er en af dem der efterlades gaslighted og tror det er godt det de gør. For så er du med til at gøre traume-bonding mellem narcissisten og deres nærmeste endnu stærkere.

 

Empati er stille, varm, kærlig, omsorgsfuld og privat. Det bliver ikke brugt til likes, bekræftelse eller beundring. Det bliver brugt til at møde og forstå, rumme og værne, om de mennesker vi holder af, har tæt på, eller lige møder på gaden.



Ophavsret: Fri af narcissisme - Forfatter: Tricia

Referencer: se her,