At nå dertil, at erkende nødvendigheden, af at forlade sin narcissistiske partner, er i sig selv en meget hård og krævende process. Når man så rent faktisk også skal sætte handling på, og føre det ud i livet, mærker man for alvor, hvor stærke kræfter man er oppe imod.
Frygt er en af de ting, der er med til at gøre det virkelig svært, at nå helt derhen, hvor du rent faktisk forlader narcissisten. Det kan være frygten for ensomheden, frygten for hvad der vil ske, og mange føler simpelthen ikke de kan leve uden deres narcissist. De er så nedbrudte, at de har svært ved at forestille sig de nogensinde igen ville kunne leve et normalt liv.
"Jeg havde det som om mit hjerte skulle rives ud af mit bryst, og min
sjæl krøllede sig sammen.
Jeg kunne ikke tåle tanken om
han skulle være vred på mig."
Det hele handler om at være forberedt! Jo bedre forberedt du er, jo større er dine chancer for at lykkes. Du kan sammenligne det med at du er på vej i krig - intet mindre! Jo mere du ved om din modstanders våben, jo mere kan du forberede dig på hvad der muligvis kan ske, og stå endnu stærkere. Lad os slå fast med det samme, det vil blive grimt. Uanset hvor god du formår at være, hvor ordentligt du gør alting, så vil det blive grimt. Narcissister bryder sig ikke om at blive forladt. Jo bedre rustet du er, jo nemmere bliver det for dig at nå igennem og ud på den anden side.
Det er vigtigt at huske på, du har at gøre med et menneske der er fuldkommen ligeglad med dig, hvis ikke du er brugbar. Det at du forlader dem, vil skabe så stor en reaktion inde i dem, at de vil gøre hvad som helst for at få dig tilbage. Og skulle det lykkes, vil der ikke gå ret lang tid, før alt er tilbage ved det gamle.
Hvis det lykkes dig at stå fast, må vi understrege, helvede vil bryde løs. Måske ikke lige til at starte med. Måske kan de finde på at lade som om at det ikke rør dem. Måske vil de gøre stik modsat og ligefrem stalke dig, og øjeblikkeligt forsøge hive dig ind igen ved først mulige åbning. De skal først finde ud af, at du rent faktisk mener det. Men i det sekund det går op for dem, så starter krigen.
Narcissister ved sjældent hvad et farvel betyder. Der er ikke noget der hedder at komme videre og lade hinanden i fred. Mange vil kunne genkende, at der ofte er "sindssyge borderline x kærester" i kølevandet på narcissisten, og nu er det din tur til at blive fremstillet sådan; Kort sagt, du skal forberede dig på det værste. På det utænkelige.
Hvis i har børn sammen, vil de bruge dem imod dig. De vil så frø i dem, sætte dem op mod dig og skyr ingen midler for at gøre tingene besværlige for dig. Det handler om magt! Børnene vil blot være en brik i deres spil. På samme måde vil de vil forsøge at skabe splid mellem dig og dit helt tætte netværk. De sår tvivl i deres sind, og fortæller historier om dig til enhver der vil lytte, historier der får det hele til at se ud som om det i virkeligheden er dig der er noget galt med, og at det er dem der er offeret.
De vil lyve om dig, beskylde dig for alverdens ting lige fra utroskab, til hærværk, til hacking af deres computer, ja selv ting som de har gjort mod dig, eller andre. Måske vil de endda forsøge at splitte dig fra din nærmeste vennekreds, søstre, brødre og forældre. Alle de ting, er blandt andet for at forsøge få dig i tale, få dig til at reagere på hvad som helst fordi det er deres forsyning. Din reaktion er deres narcissistiske forsyning, så det er vigtigt, at du går efter absolut ingen kontakt, hvis overhovedet muligt.
"Han blev ved og ved med at presse mig!
Opkald, mails, hele tiden, hver dag
og jeg blev så ødelagt, helt ude på kanten,
Vi skriver ikke de her ting for at skræmme nogen. Vi skriver det, fordi det er vores egen erfaring, og tusindvis af andres erfaring. Mange af de her ting vi nævner, vil ske. Det er ikke noget vi finder på. Det er en meget, meget drænende og hård tid du skal igennem, når du vælger at forlade en narcissist. De kan ikke li at blive forladt, og de vil gøre alt hvad de kan, for at skade dig og dine. Men her er det også vigtigt at understrege, at ligegyldigt hvor hårdt bruddet bliver, så er det aldrig – aldrig nemmere at blive.
Af alle nævnte grunde er det utroligt vigtigt, at du allierer dig med en lille tæt kreds af mennesker, du stoler på, så du har nogen at snakke med – gerne nogen der ikke har direkte med narcissisten at gøre. Fortæl dem, at det her måske vil ske så de er forberedt. Send dem eventuelt noget materiale de kan læse. Fortæl dem at narcissisten vil gøre alt for, at de skal tvivle på dig, og fortæl dem at du har brug for deres tillid og opbakning.
Der er forskellige ting du kan gøre for at forberede dig på hvad der venter. Det handler om at gøre dig så tryg som overhovedet muligt, så du kan koncentrere dig om dig.
Se listen ude til højre, over ting der er rigtig gode at gøre, for en sikkerheds skyld.
Du tænker måske at det ikke bliver nødvendigt, alt det i listen til højre. Vi fortæller dig nu: det er nødvendigt! Om ikke andet, så vil det gøre dig lidt mere tryg.
Det kan også være, du er heldig at de hurtigt finder en anden at kaste sin energi på, men sjældent stilner det af lige med det samme. Nogen vælger at give op og går tilbage til et liv, de færreste finder værdigt. Måske håber de på, at narcissisten kan forbedre sig og få hjælp. Måske er de så ødelagte at de kun kan give op, og bare lade sig nøjes.
Du er ikke en af dem! Når først du har fået øje på hvad det her handler om, vil du ikke kunne ignorere det, og styrken vil komme til dig. Du har fortjent bedre end det der ledte dig ind på denne side i første omgang.
in the wrong story
leave
- Mo Willams
Alt hvad du overhovedet kan. SMS-beskeder, breve, mails, opkald, gaver. Print det ud du kan, og gem det hele et sted de ikke kan komme til for eksempel hos et familiemedlem.
Også dem du tror de ikke kender til. Sørg for at sikre dig at de ikke har adgang til din mail, inden du går i gang. Husk steder som dit teleselskab, rejsekort og Apple ID og få gerne to-trins godkendelse hvor du kan. Husk dine sociale medier.
Hver gang du hører fra dem, uanset hvordan, så notér det i dagbogen. Du kan få brug for det, hvis det viser sig at de ikke vil lade dig være, hvilket desværre er mere reglen end undtagelsen. Læs mere her -> Stalking
Du behøver ikke fortælle dem hele din livshistorie. Men lad dem vide, for din trygheds skyld, at narcissisten ikke længere er velkommen hos dig, og at de skal sige til hvis de ser noget.
Hold dig til en lille tæt kreds af mennesker, og de samme hvis muligt, når du har behov for at få luft. Det er svært for folk i periferien at tro på, det er så slemt som du fortæller. Husk på de ofte kun har set narcissistens gode vindende sider. Det vil være meget frustrerende for dig at opleve når folk ikke vil tro på dig. Lad dem selv finde ud af det, med tiden.
Læs, lyt og lær, alt hvad du kan om emnet narcissisme. Se gerne de samme videoer igen og igen, ligesom vi gjorde. Det var med til at fjerne fokus når tanker og følelser var kaotiske, og det mindede os om hvad vi har med at gøre, når vi i svage øjeblikke mærkede savnet, og fik lyst til at tage kontakt.
Vi skriver det igen, fordi det er virkelig uhyre vigtigt. Det er en af de helt store nøgler til, at gøre dig selv fri.
Læs mere -> Absolut ingen kontakt
For nogen er det en rigtig god idé at søge professionel hjælp. Det er ikke et nederlag, men derimod en stor kærlighedserklæring til dig selv. Sammen med en professionel kan du blandt andet få ro på alle de ofte meget kaotiske tanker og følelser, der er forbundet med at have været i relation til en narcissist. Sørg for at finde dig en psykolog, der ved hvad narcissisme handler om. Husk på, der er tale om en personlighedsforstyrrelse, hvor manipulation er så uhyggelig gennemført, at selv professionelle kan have svært ved at gennemskue det.