De fleste har set filmen Ekskonernes Klub. Det er en sjov og meget underholdende film, der beskriver en gruppe kvinder der alle har et forhold til den samme mand. Han bedrager dem og ender med at blive afsløret, på sjoveste vis, til stor underholdning for os bag skærmen.

Men i virkelighedens verden er historien, vores historie, ikke ret sjov. Den er voldsom og uhyggelig, og for nogen af os, var der ikke tale om bare en smule utroskab. Det var massivt utroskab med flere kvinder, fra start til slut. Alligevel var det faktisk, det mindste af det hele. For os var det værste; psykisk nedbrydning, årevis af misbrug, bedrag, udnyttelse, ydmygelse, psykisk vold, løgn, styring, kontrol og til sidst fysisk vold. Diagnoserne på papiret blev bl.a. angst og PTSD, og vi blev mere eller mindre alvorligt fysisk syge, fordi psyken ikke længere kunne holde til mere. Kroppen og hovedet havde nået grænsen.

Men vores historie er ikke vigtig nu, det er vores erfaring derimod, for der er mange mennesker derude som sidder fast i det modbydelige spind en narcissist kan lave omkring deres nærmeste. Det er en ganske forfærdelig proces at opdage hvad man har med at gøre, men det er endnu mere forfærdeligt og benhårdt at komme ud af.

For os er det lykkedes at komme ud på den anden side. Det har krævet krisehjælp, masser af psykologtimer og ikke mindst ufatteligt meget fra vores netværk. Men i dag er der ikke længere nogen der har magt over hverken os eller vores nærmeste.

Vores historie er ikke unik, men den er ret uhyggelig, og fortjener bestemt sine helt egne sider, både herinde og i en bog. Begge dele er på tegnebrættet, og vi vil fortælle mere om det herinde, når tid er.