Den indadvendte narcissist

- Covert narcissism



Også kaldet den sårbare eller skjulte narcissist.

 

Udover de klassiske narcissistiske grundtegn, har disse ofte tendens til depression, og sætter sig ofte i en offerrolle. De har brug for store mængder af bekræftelse i at de er gode nok, fordi de føler ikke selv at de har nogen værdi.

 

De er ikke begejstrede for store sammenkomster, medmindre de selv har iscenesat det og er i centrum. Selv her vil de påtage sig en rolle, som den berørte generte ydmyge person. Men i virkeligheden drømmer de om at blive hyldet. Ligesom den ondartede narcissist, ønskler de rigdom og magt, og har store planer i livet, som de ikke får udført, fordi de ganske enkelt ikke er i stand til det. De er umotiverede og mangler det drive der skal til, derfor finder de ofte partnere og andre støttere, der kan gøre det for dem.



Verden er vigtig

Covert narcissist


De mænger sig med mennesker der efter deres mening er laverestående end dem selv. På den måde nyder de at blive beundret og set op til. Selv ser de op til mennesker der kan præstere en masse. De ville ønske de selv kunne og bliver jaloux og misundelige, og under ikke andre deres succes. Kan de spænde ben for nogen til egen fordel, gør de det gerne. Selv deres nærmeste bliver de misundelige på, når de lykkedes, og dem kan de også finde på at spænde ben for. Men her kan de gøre det i en form af skyld som de kaster af sig. De kan for eksempel finde på at brokke sig over at partneren lægger deres præstationer på Facebook, fordi de føler at det viser verden noget dårligt om dem, at det ikke er dem selv, der har præsteret. Det betyder meget for dem hvordan verden ser dem, og de kan have en tendens til at tro, at universet drejer rundt om dem, at alle snakker om dem, og selv helt upersonlige ting kan de synes handler om dem.


Når de bevæger sig ud i verden er deres ydre karismatisk charmerende, flirtende, venlig, oprigtig, empatisk, velafbalanceret og opløftende, og de medbringer et lille glimt i øjet. De er humoristiske og kan, hvis de vil, lyse et helt rum op når de træder ind i det. De er fantastiske skuespillere, der let skjuler deres negative træk og fortryller dem der er omkring dem. De har mange af de samme ting som de mere udadvendte narcissister har. De er bare mere skjulte, og sker sådan lidt under bordet. For eksempel har de en lidt sjov måde at give til udtryk, at de er vigtige, en form for pral. Det kan man opleve, hvis man for eksempel ringer og spørger om man må låne noget. Dertil kan de svare: Ja det må du, og det er heldigt du ringer nu, for jeg er netop kommet hjem efter jeg mødte en der havde en masse ros til det arbejde jeg lavede i går.



Specialister i gaslighting


Den indadvendte narcissist, er ekstrem dygtig til at manipulere i det skjulte, så det kan være svært at få øje på. De gør det, og de gør det hele tiden, med enhver de møder på deres vej. De færreste opdager det ikke før bagefter, hvor man kan stå tilbage og undre sig over, hvorfor man fik sådan en ubehagelig følelse.


Det hele er et skuespil for narcissisten. De er ikke blege for at vise en tåre i øjenkrogen, når de for eksempel er modtager af en fødselsdagshilsen på arbejdet, selvom de i virkeligheden foragter vedkommende der levere. Eller hvis de får ros for en god gerning de (måske) har gjort, så skal der en ydmyg tåre til, så folk ka lægge hovedet på skrå, og beundre deres ydmyghed. Deres påtaget sårbarhed, spiller fint med deres offerrolle, som de kan iføre sig på alle mulige måder. De kan faktisk gøre det, bare for at få andre til, at føle sig forkerte. Et eksempel i en helt almindeligig dagligdagsting kan være, hvis du aflyser en aftale med dem. I stedet for at spørge ind til hvad der er kommet i vejen, som almindelige mennesker ville gøre, så vil narcissistens fokus ligge på, at sørge for du ved, at de netop har sagt nej til flere andre (spændende) ting, for at overholde aftalen med dig, som nu er brudt, og de skal sidde alene der hjemme nu.



Særlige kendetegn


De særlig bemærkelsesværdige kendetegn i netop denne kategori, udover de sædvanlige.


  • Depression
  • Offermentalitet
  • Mænger sig med folk de anser som værende af lavere rang
  • Paranoia (konspirationsteorier)
  • Misbrugere (stoffer, penge, sex, gambling)
  • Utaknemmelig attitude og barnlig opførsel
  • Sarkastisk og dramatisk opførsel
  • Passiv aggressiv vrede
  • Kontrollerende adfærd
  • Ekstrem egenrådig
  • Manipulation og udnyttelse af andre omkring sig
  • Jalousi og misundelse
  • Selvcentrering


De har en stærk offerside som de gerne bruger, og kan virke meget sårbare og sensitive. Især i lovebombing fasen, kommer den meget frem, da deres triste baggrundshistorier bruges til at vække deres partners medfølelse og trang til at hjælpe. Inderst inde plages de af skamfølelse og utilstrækkelighed, og kan virke helt sølle, hvilket har en voldsom manipulerende virkning på empatiske mennesker omkring dem. De har en evne til at ’komme ind ad bagdøren’ hos folk. De vækker deres medfølelse, og får dem til at forære dem ting, gøre ting for dem, uden de behøver spørge direkte. Med tiden vil man opdage, at det aldrig er nok, uanset hvor meget man hjælper dem. De kan virke ydmyge overfor hjælpen de modtager, som i virkeligheden bunder i foragt, men den er så skjult, at få fatter mistanke.

 

De synes de er i en verden som fuldstændig misforstår dem, en verden de ikke formår at tage ansvar i. De kan godt lade som om de tager ansvar, men de snakker bare, og deres handlinger og adfærd viser noget helt andet. I virkeligheden, mener de oprigtigt at det er alle de andres skyld. Det er omstændighederne der gør at de ikke er blevet til noget stort, og de kritisere ofte dem der kan, præstere noget.



De dræner deres ofre


Da de er ude af stand til at skabe deres egen energi, har de brug for andre mennesker til at forsyne dem. Det gør de ved at være depressive derhjemme, udnytte og kontrollerer deres nærmeste, og dræne dem for energi.


Deres selvværd er ikke eksisterende, de føler ingen værdig, så de kopierer de bedste kvaliteter, personlighedstræk og præstationer fra især deres partner, adopterer dem som deres egne og går ud i verden med denne nyfundne identitet for at finde bekræftelse og beundring. Det rammer dem ikke hvordan deres ofrer oplever denne ufrivillige transaktion af både energi og egenskaber.

 

Ude i verden, har de en evne, til at virke interesseret i deres medmennesker. Man kan få en følelse af at de er oprigtige, når de spørger ind til ens problemer. Men i virkeligheden er det en manipulation, for at samle viden, som de senere kan bruge, for eksempel til at bagtale eller sætte nogen i dårligt lys, mens de selv virker interessante. Men det de også gør, er at bruge den tillid de er blevet vist, til at prale med, at nogen har tillid til dem. Men igen, gør de det ikke åbenlyst. Det bliver ligesom, smidt ind i samtalen, lidt under bordet.


Benign narcissist

Man skal huske på, at disse narcissister, på trods af deres umiddelbare stilhed, depressive træk og offermentalitet, stadig har alle de grundlæggende tegn som de andre narcissister har. De er arrogante, grandiose og søger bekræftelse, det føles bare lidt anderledes med dem her. De er det ligesom lidt skjult, og manipulerer mere gennem underbevidstheden uden at blive opdaget. De kan være svære at spotte, fordi medfølelse overdøver faretegnene, og de er meget svære at forlade, både som ven og som partner, for hvem kan forlade et menneske, der er så trist og depressivt, som den indadvendte narcissist kan fremstå.

Vi håber du har fået et overordnet billede af, hvordan den indadvendte narcissist kan spille sig ud. Vi kan anbefale Surviving Narcissism og deres både sjove og lærerige videoer:




Ophavsret: Fri af narcissisme - Forfatter: Tricia

Referencer: se her,