Den "god"artede narcissist

- Benign narcissism



Denne narcissist, er en form for light version. Den er sådan lidt for meget af alt det gode, og lidt mild i alt det dårlige, men bestemt ikke ufarlig.

 

De har alle grundtegnene, som alle de andre narcissister. De kræver opmærksomhed, mangler empati, føler sig berettigede og er ikke ret glade for kritik. De vil gerne ses og høres, kræver konstant at være i centrum. De er meget overfladiske, så de går meget op i at have det rigtige tøj, den rigtige bil, gå til de rigtige fester og have det rigtige job. De elsker sociale medier, likes og følgere.


De er ofte det sjove indspark i vennekredsen og til julefrokosten. De er karismatiske og charmerende, og underholder gerne hele selskabet. At være udsat for lovebombing af en af dem, er som en fest på Peter Pans eventyrø.


De er tit den sjove forælder, der laver spas overfor børnenes kammerater. De indkøber fjernstyrede biler og både, og de største drager til de blæsende dage. Det lyder måske dejligt, når man er barn, problemet er det ikke sker fordi børnene ønsker det, men fordi den narcissistiske forældre aldrig er blevet vokse.


De er som et stort umodent barn. De er aldrig rigtig kommet ud af skolegården, og kan være utrolig trættende i længden at være sammen med, da alting skal handle om sjov og ballade. De joker med alting, og her vil man måske opdage, hvordan sarkasme skinner igennem, og at det indimellem bliver på andre menneskers bekostning, som de med humor manipulere sig ud af bagefter. 

 

"God"artede narcissister er egoistiske og sætter deres egne behov før alle andres. På den lange bane har det konsekvenser for deres nærmeste, som hverken bliver set, hørt eller taget alvorligt. Vigtige ansvarlige ting som børneopdragelse, betaling af regninger, planlægge alderdommen og den slags, eksisterer ikke i deres verden. Det er alt for besværligt og kedeligt, for det handler jo ikke om dem her og nu.



Benign narcissist

Særlige kendetegn


De særligt bemærkelsesværdige kendetegn i netop denne kategori, udover de sædvanlige.


  • Umoden / barnlig attitude

  • Opmærksomhedskrævende
  • Ekstrem overfladisk

  • Voldsomt pralende
  • Ansvarsløs
  • Taler kun om sig selv



Man vil opleve, hvis man er partner med en af dem, at man aldrig når til det punkt hvor intimitet og dybde begynder at vokse. Det er naturligt, når man forelsker sig, at man på et tidspunkt ønsker at gå dybere og udvikle noget mere intimt, blive lidt mere seriøs. Det kan ikke lade sig gøre med disse mennesker. De er simpelthen ikke interesseret i det. De er faktisk heller ikke i stand til at gå dybere end lige i overfladen.

 

De vil kun alt det sjove på en barnlig, umoden måde. De vil festerne, udflugterne til de sjove spændende steder, men de er uinteresseret i de almindelige voksne pligter. De nærmeste vil mærke, hvis de presser narcissisten til at tage ansvar, at det bestemt ikke er noget der huer dem. Her vil de mørkere sider kommer frem, de sider vi kender fra de andre narcissistiske kategorier, så man ikke er i tvivl om, at dem besidder de også. Deres partner ender med en forvirret følelse af om det i virkeligheden er dem der er noget galt med, for det er umuligt at trænge ind under den overfladiske spasmager, og det naturlige ønske om seriøsitet bliver ikke gengældt.


Som nævnt før, så er de det sjove indspark i vennekredsen.


Hvis du formår at holde dem dér, eller nøjes med at date dem lidt tid, så vil du sikkert opleve fornøjelse af at kende dem, for de kan være ganske underholdende. De er ikke umiddelbart så invaderende og kraftige i deres manipulationer som de andre narcissisttyper, men det gør dem bestemt ikke ufarlige. Det afhænger af om du formår at holde dine grænser, og ikke forventer for meget af dem, som for eksempel at de skal være loyale. De er ikke dem du skal forvente, bakker dig op i en livskrise. Det er hverken sjovt eller underholdende, og handler om dig og ikke dem, så det gider de ikke. Overvej om du synes, de er det værd, med risiko for pludselig at finde dig selv, fanget ind i deres spind. 


Benign narcissist

Skulle du være partner med en af dem, så har du nok opdaget, at som tæt relation, selvom de ligger i den milde ende indenfor narcissismekategorierne, så kan de på den lange bane, være skadende. De har stadig brug for narcissistisk forsyning, hvilket du som partner, skal stå for hovedforsyningen af, og de vil stadig gøre nogle af de ting der kendetegner et virkelig skidt menneske, som utroskab, løgn og bedrag. De er bestemt ikke ufarlige. 

Vi håber denne tekst har givet en lille forståelse af, hvad narcissisten i kategorien "god"artede narcissisme, indeholder. Vi har sat " " om god, da vi egentlig synes kategorinavnet er en smule akavet. Der er intet godarted, i en narcissist.


Hvis du vil vide mere om denne kategori:




Ophavsret: Fri af narissisme - Forfatter: Tricia

Referencer: se her,